Ny lotteriforhandler i Skagen
Nu kan du købe og forny dine lodsedler hos Susanne Ørtoft i Flügger farver i Skagen. Susanne erstatter Skagens Turistkontor som lotteriforhandler.
Nu kan du udover at købe maling hos Flügger farver i Skagen også sætte lidt kulør på hverdagen med en lodseddel fra Landbrugslotteriet. Flügger farver har taget over fra Skagens Turistbureau, så det er fremover der, du kan forny og købe dine lodsedler.
Klar til at tage imod spillerne
Hos Flügger farver er man helt klar til at tage imod både nye og gamle spillere.
"Gevinster fra tidligere trækninger er overført, og nye lodsedler sælges", fortæller indehaver Susanne Ørtoft.
Flügger farver har åbent for køb og fornyelse af lodsedler mandag til fredag kl. 10-17 og lørdag kl. 10-12.

Mange gevinster. Mange vindere!
Landbrugslotteriet er et af de ældste lotterier i Danmark. Når du spiller med i lotteriet, kan du hver måned vinde topgevinsten på 2 millioner kr. Med 33.297 kontante gevinster, har vi rigtig mange glade vindere hver måned. Spil med hos en af vores 520 forhandlere fordelt over hele landet.