Lotteriets historie

Landbrugslotteriet har eksisteret siden den 26. marts 1907, og trods en dramatisk start, som involverede en rigsretssag, embedsmisbrug og bedrageri, har lotteriet bevist sin berettigelse gennem de millionbeløb, som det i årenes løb har kunnet give videre i støtte til almennyttige gode formål.

1900'erne

Ukendt billede

1903: Lotteriets ophavsmand

Tilblivelsen af lotteriet kan tilskrives en enkelt mand, ritmester Gustav Adolph Clauson-Kaas. Men lotteriets opstart blev både lang og kompliceret. Historien starter i 1903, da Clauson-Kaas, som især var kendt som hestesportsmand og fuldblodsopdrætter, indsendte en ansøgning til Landbrugsministeriet om at få mulighed for at opføre en væddeløbsbane på Dyrebakkens areal. Ansøgningen blev dog afslået af Landbrugsministeriet den 9. maj 1903.

Ukendt billede

1905: Lotteriansøgning

Clauson-Kaas gav ikke op så nemt, og i 1905 fulgte han op med en ansøgning til Justitsministeriet om tilladelse til at afholde et lotteri. Overskuddet fra lotteriet skulle gå til at styrke den danske hesteavl, og halvdelen af overskuddet skulle i 5 år tilgå A/S Klampenborg Væddeløbsbane som rentefrit lån til anlæg af en væddeløbsbane.

Ukendt billede

1906: Et større lotteri

Denne gang kom der positivt svar på lotteri-ansøgningen fra den daværende justitsminister, Peter Adler Alberti. Dog med krav om, at kun halvdelen af finansieringen at væddeløbsbanen skulle komme fra lotteriets overskud. Den anden halvdel skulle væddeløbsbanen selv skaffe finansiering til. Det blev samtidig besluttet, at lotteriet skulle være større, fordi administrationsudgifterne ville blive forholdsvis store i et lille lotteri. Lotteriet blev derfor udvidet til samme størrelse som Varelotteriet - dvs. dobbelt så stort som det oprindeligt var ansøgt.

Ukendt billede

1906: En tragisk skæbne

På samme tid fik skolelærer Alfred Christensen idéen om at søge bevilling til et landbolotteri til fordel for Husmandsforeningen, der havde overtaget en del opgaver fra landboforeningerne. Det krævede økonomiske midler, og dem var der ikke mange af. Tanken blev dog opgivet pga. manglende kapital. Alfred Christensen havde satset alt, hvad han ejede på idéen, og blev så deprimeret, at han desværre tog sin afsked.

Ukendt billede

1906: Fra hestelotteri til landbrugslotteri

Da lotteriet nu skulle være større, besluttede Alberti, at overskuddet ville blive for stort til alene at skulle gå til hesteavl og finansiering af væddeløbsbanen. Det ville i stedet være rimeligt, at en del af overskuddet gik til almennyttige formål som fx mindre landbrug. Bevillingen blev derfor ikke givet til et hestelotteri, men til et landbrugslotteri med et mere alment sigte, der mindede om det, som Alfred Christensen havde kæmpet for.

Ukendt billede

1907: Landbrugslotteriet bliver til

Den 26. marts 1907 blev der udstedt kongelig bevilling til drift af et lotteri, og Landbrugslotteriet blev oprettet i lokaler på Nytorv 17-19 i København. Man kunne ikke vinde penge, som vi kender det i dag. I stedet vandt man naturalier i form af: Heste, hornkvæg, får, svin, fjerkræ og danske landbrugsprodukter, landejendomme og huse, landbrugsmaskiner, landbrugsredskaber og køretøjer.

Ukendt billede

1908: Alberti-affæren

Det viste sig dog, at lotteriet skulle få en svær start. I 1908 valgte Alberti at melde sig selv for at have udnyttet sin stilling til bedrageri, dokumentfalsk og underslæb over for Den Sjællandske Bondestands Sparekasse for et beløb på over 15 millioner kroner. I tiden efter kritiserede aviser og politikere Landbrugslotteriet for at være en del af Albertis bedrageri. Særligt i København var det svært at få oparbejdet et positivt syn på Landbrugslotteriet. Bevillingen til lotteriet kom derfor under retslig undersøgelse.

1910'erne

Ukendt billede

1910-1913: En svær start

Efter den retslige undersøgelse af bevillingen, blev Landbrugslotteriet godkendt til at fortsætte. Men de første år var svære. I nogle af de første serier var der tale om et direkte underskud, da de fleste af de store gevinster faldt på de solgte lodsedler. Man besluttede derfor, at overskud på under 30.000 kr. ikke skulle udbetales til overskudsmodtagerne, da fordelingen ville ende helt ned på 10 kr. pr. forening. Underskuddet påvirkede også Væddeløbsbanen, der jo havde indregnet lotteriets overskud i deres budget.

Ukendt billede

1914-1918: 1. Verdenskrig

Udbruddet af 1. Verdenskrig fra 1914-1918 prægede det danske samfund og skabte usikkerhed for lotteriet. Det viste sig dog, at en øget efterspørgsel på heste fra tyskerne kom mange landmænd til gode. Det smittede af til andre befolkningsgrupper, og lotteriets overskud steg overraskende nok gennem hele krigsperioden.

1920'erne

Ukendt billede

1923: 2. bevilling

Alberti affæren og lotteriets underskud medførte, at mange ikke troede på, at Landbrugslotteriet ville få en ny bevilling. Men til trods for efterkrigens økonomiske nedgang, fortsatte lotteriets fremgang op gennem 20'erne. Den 25. oktober 1923 meddelte Justitsministeriet, at bevillingen blev forlænget med 20 år. Lotteriet flyttede samtidig fra Nytorv 17-19 til Vendersgade 33 i København.

1930'erne

Ukendt billede

1932-1934: 30'ernes kriseår

1930'erne var et vanskeligt årti for det danske landbrug. Indtil 1932 gik det egentlig godt. Det danske landbrug forøgede sin produktion og eksport, men denne udvikling gik i stå, da England besluttede at øge smørtolden og begrænse importen af bacon. Men til trods for dette, klarede Landbrugslotteriet sig over forventning og kom endda ud med rekordoverskud i 1934.

1940'erne

Ukendt billede

1940: 3. bevilling

Landbrugslotteriets anden bevilling løb til 1947, men allerede i 1939 blev spørgsmålet om forlængelse af bevillingen taget op til drøftelse i lotteriets bestyrelse. Der blev indsendt en ansøgning om fornyelse af bevillingen til Justitsministeriet, og den 19. november 1942 blev bevillingen fornyet i 10 år.

Ukendt billede

1940: Farvel til væddeløbsbanen

Den nye bevilling løb kun over 10 år, fordi en række naturfredningskredse ønskede, at Klampenborg Væddeløbsbane skulle opgive et stort areal til fredning af dansk jord. I 1957 var Klampenborg Væddeløbsbane parat til at afstå hele væddeløbsbanens areal (ca. 60 tønder land) vederlagsfrit til staten. Det betød, at Klampenborg Væddeløbsbane gik ud af Landbrugslotteriets ledelse og ikke ville få andel i lotteriets overskud fremover.

Ukendt billede

1944: Nyt hovedsæde

Ved lotteriets start lejede man lokaler i Clauson-Kaas’ ejendom Nytorv 17-19. Her havde lotteriet hovedsæde indtil 1920, hvor man flyttede til Clauson-Kaas’ anden ejendom på Vendersgade 33. Efter Clauson-Kaas død i 1944 valgte bestyrelsen at opsige lejemålet. I stedet købte lotteriet ejendommen Malmøgade 3. Det viste sig at være en god beslutning, og efter ejendomsprisernes himmelflugt blev ejendommen et godt aktiv for lotteriet.

1950'erne

Ukendt billede

1950: Et flot overskud

Da lotteriet ikke længere havde nogen forbindelse til Klampenborg Væddeløbsbane, blev man nødt til ændre lotteriets bevilling, særligt med hensyn til ledelse og fordeling af overskud. Allerede i 1950 ansøgte lotteriet derfor Justitsministeriet om en ny bevilling - og det med et flot overskud fra den indeværende bevillingsperiode: Klampenborg Væddeløbsbane havde modtaget 735.000 kr. og landbruget 2.016.546 kr.

Ukendt billede

1954: 4. bevilling

Til forhandlingerne om den nye bevilling foreslog Landbrugsministeriet en ny overskudsfordeling. Denne ville Justitsministeriet dog ikke godtage, da de også ville have en andel af lotteriets overskud. Overskuddet ville de bruge på at uddele til formål, som var vanskelige at tilgodese på anden måde. Derfor blev overskudsfordelingen i bevillingen: 10% Justitsministeriet, 30% Landbrugsministeriet, 42% de samvirkende danske Husmandsforeninger og 18% de samvirkende danske Landboforeninger.

Lamdbrugslotteriet støtter LandboUngdom overskuddet går til almennyttige formål

1957: Landbrugslotteriets 50-års jubilæum

Den 26. marts 1957 kunne lotteriet fejre 50-års jubilæum. Til trods for en hård og turbulent start, havde lotteriet haft en markant fremgang gennem de sidste 25 år med mere end en fordobling af lodseddel-salget siden 1932.

1960'erne

Ukendt billede

1964: Modernisering af gevinster

Moderniseringen i samfundet smittede også af på lotteriet. I henhold til bevillingen fra 1907 kunne gevinster i lotteriet bl.a. bruges til at købe køretøjer. Det var derfor ikke ualmindeligt, at de blev brugt til at købe et par heste og en fjedervogn. I 1964 blev begrebet køretøjer dog moderniseret. Landbrugslotteriet indgik en aftale med Ford, General Motors, Nordisk Diesel og Skandinavisk Motorkompagni, som betød, at deres forhandlere ville modtage Landbrugslotteriets gevinstanvisninger som betaling for levering af biler og traktorer.

Ukendt billede

1967: Yderligere modernisering af gevinster

I henhold til bevillingen fra 1907 kunne gevinster i lotteriet bl.a. bruges til køb af foderstoffer, og i 1967 blev også dette begreb moderniseret, så man nu kunne købe benzin for lotteriets gevinstanvisninger. Landbrugslotteriet indgik en aftale med B.P., Caltex, Gulf, Uno-X og Shell om, at selskabernes forhandlere som betaling for benzin kunne tage imod Landbrugslotteriets gevinstanvisninger.

1970'erne

Ukendt billede

1970: 5. bevilling

Selvom lotteriets nuværende bevilling løb frem til 1974, valgte Landbrugslotteriets bestyrelse allerede i 1970 at ansøge om, at bevillingen for femte gang skulle forlænges. Ansøgningen blev hurtigt godkendt af Justitsministeriet, og den nye bevilling løb fra 1974-1994.

1980'erne

Ukendt billede

1984: Gevinster som obligationer

Som tidligere nævnt skulle Landbrugslotteriets gevinster udbetales i naturalier ved køb af varer. Det var ikke noget problem med de mindre gevinster, men de større gevinster kunne kun bruges til køb af ejendom, indfrielse af prioritetslån eller køb af obligationer. Obligationer krævede dog tilladelse af Justitsministeriet, og da det var en tung administrativ ordning, meddelte Justitsministeriet i 1984, at konvertering af gevinster til obligationer nu kunne foregå gennem lotteriets ledelse.

Ukendt billede

1989: Pengelotteri

Frem til 1989 kunne gevinster under 5.000 kr. bruges til betaling for varer og tjenesteydelser. Gevinster over 5.000 kr. kunne omsættes til obligationer. Dette skabte utryghed blandt lotterispillerne, som fandt det besværligt at bruge gevinsterne. Derfor anmodede Landbrugslotteriet Justitsministeriet om, at gevinsterne fremover blev udbetalt kontant, og i oktober 1989 begyndte Landbrugslotteriet at udbetale de første kontante gevinster.

1990'erne

Ukendt billede

1993: Egen trækningsliste

Fra lotteriets start i 1907 og frem til 1993 gav lotteriet gevinst på de samme numre som blev udtrukket i Klasselotteriet og Varelotteriet. Men i 1992 blev Klasselotteriet et aktieselskab med staten som eneaktionær, hvilket medførte store ændringer i gevinstpulje og lodsedler. Derfor valgte Landbrugslotteriet og Varelotteriet i 1993 at stoppe samarbejdet med Klasselotteriet. De to lotterier fik samtidig hver deres trækningsliste.

Ukendt billede

1994: 6. bevilling

I begyndelsen af 1993 påbegyndte lotteriet forhandlinger om at forlænge bevillingen endnu en gang. Den største ændring i bevillingen var fordelingen af lotteriets overskud: 10% til Justitsministeriet, 40% til Dansk Familielandbrug, 25% til De Danske Landboforeninger og 25% til Landbrugsministeriet. Bevillingen blev godkendt den 24. marts 1994 og gælder i 25 år.

Ukendt billede

1996: Landbrugslotteriet flytter til Roskilde

I begyndelsen af 1996 begyndte man at overveje at sælge Landbrugslotteriets ejendom på Malmøgade 3 i København. Der var behov for plads til mere teknisk udstyr og fremstilling af tryksager, og derudover var adgangsforholdene for besværlige. I stedet søgte lotteriet mod Roskilde, hvor man i 1996 købte den 630 m2 store ejendom på Ternevej 20.

2000'erne

Ukendt billede

2000: Stempelafgift bortfalder

Den 1. januar 2000 blev spillelovgivningen ændret. Det betød, at stempelafgiften på lodsedlerne bortfaldt. For Landbrugslotteriets lodsedler udgjorde stempelafgiften 0,60 kr. pr. trækning eller 3,60 kr. pr. serie. 

Ukendt billede

2007: 100-års jubilæum

Da Landbrugslotteriet blev grundlagt i 1907 var det med en bevilling på 118.000 lodseddel-numre. Ved Landbrugslotteriets 100-års jubilæum i 2007 havde lotteriet knap det dobbelte antal med 210.000 lodseddelnumre bestående af 179.000 hele lodsedler og 62.000 halve lodsedler.

2010'erne

Ukendt billede

2012: Online terminaler

2012 markerer året, hvor Landbrugslotteriet for alvor blev moderniseret. Den 13. april blev de første online terminaler kørt ud til en række forhandlere. Terminalerne erstattede det ellers meget hånddrevne lotterisalg. Lodsedlerne blev mindre og mere håndgribelige, og man kunne nu vælge at få sin gevinst modregnet, fremfor udbetalt på en check, som det havde været hidtil.

2020'erne

Ukendt billede

2019: 7. bevilling

Justitisministeriet forlænger lotteriets bevilling frem til 2029. Bevillingen gælder denne gang for en 10-årig periode for at tage hensyn til, at udviklingen i samfundet går utrolig stærkt. Det er svært at forudsige, hvordan verden ser ud om 25 år, som nogle af de tidligere bevillinger fx lød på. Fordelingen af lotteriets overskud lyder nu: 10% Justitsministeriet, 25% Miljø- og Fødevareministeriet og 65% Landbrug & Fødevarer.

Ukendt billede

2020: Numre der betyder noget

En ny rejse er i gang med revitalisering af Landbrugslotteriets brand og fokus på nye digitale muligheder. Lotteriet udkommer med ny visuel identitet og en klar vision om at ville være det lille danske lotteri, der har betydning for både spillere, medarbejdere og Danmarks landskab, natur og dyreliv.
Ukendt billede

2021: Lotteriet flytter til København

Som et led i transformationen flytter Landbrugslotteriet fra 630m2 i Roskilde til 120m2 på Vester Farimagsgade 6, en del af Ejendommen Buen i København. Der er ikke længere behov for plads til teknisk udstyr og fremstilling af tryksager, så lotteriet rykker tilbage til København for at komme tættere på dets samarbejdspartnere.

Dine lodsedler

Luk indkøbskurv
Abonnement
Enkelt trækning
1/2 lodseddel
0-
kr. 0 pr. trækning
Topgevinst
kr. 0

Klik og se info om gevinster

Læg i kurv
Ligger i din kurv
Gevinster
Historie
Gem ændringer
Tilbage
Sådan er dit nummer sammensat
    Vinderchancen er 0% halvårligt

    Køb flere lodsedler og forøg dine vinderchancer

    Tid til at gennemføre ordren

    Brug for mere tid? Klik her.
    Total pris for lodsedler
    kr. 0
    Til kassen

    Din lodseddel er lagt i kurven

    Find flere lodsedler
    Se din kurv

    Lodsedlen er desværre reserveret af en anden bruger

    Find en anden lodseddel