Lotteriets historie

Tilblivelsen af lotteriet kan tilskrives en enkelt mand, ritmester Gustav Adolph Clauson-Kaas. Men lotteriets opstart blev både lang og kompliceret. Historien starter i 1903, da Clauson-Kaas, som især var kendt som hestesportsmand og fuldblodsopdrætter, indsendte en ansøgning til Landbrugsministeriet om at få mulighed for at opføre en væddeløbsbane på Dyrebakkens areal. Ansøgningen blev dog afslået af Landbrugsministeriet den 9. maj 1903.

Denne gang kom der positivt svar på lotteri-ansøgningen fra den daværende justitsminister, Peter Adler Alberti. Dog med krav om, at kun halvdelen af finansieringen at væddeløbsbanen skulle komme fra lotteriets overskud. Den anden halvdel skulle væddeløbsbanen selv skaffe finansiering til. Det blev samtidig besluttet, at lotteriet skulle være større, fordi administrationsudgifterne ville blive forholdsvis store i et lille lotteri. Lotteriet blev derfor udvidet til samme størrelse som Varelotteriet - dvs. dobbelt så stort som det oprindeligt var ansøgt.

Da lotteriet nu skulle være større, besluttede Alberti, at overskuddet ville blive for stort til alene at skulle gå til hesteavl og finansiering af væddeløbsbanen. Det ville i stedet være rimeligt, at en del af overskuddet gik til almennyttige formål som fx mindre landbrug. Bevillingen blev derfor ikke givet til et hestelotteri, men til et landbrugslotteri med et mere alment sigte, der mindede om det, som Alfred Christensen havde kæmpet for.

Det viste sig dog, at lotteriet skulle få en svær start. I 1908 valgte Alberti at melde sig selv for at have udnyttet sin stilling til bedrageri, dokumentfalsk og underslæb over for Den Sjællandske Bondestands Sparekasse for et beløb på over 15 millioner kroner. I tiden efter kritiserede aviser og politikere Landbrugslotteriet for at være en del af Albertis bedrageri. Særligt i København var det svært at få oparbejdet et positivt syn på Landbrugslotteriet. Bevillingen til lotteriet kom derfor under retslig undersøgelse.

Udbruddet af 1. Verdenskrig fra 1914-1918 prægede det danske samfund og skabte usikkerhed for lotteriet. Det viste sig dog, at en øget efterspørgsel på heste fra tyskerne kom mange landmænd til gode. Det smittede af til andre befolkningsgrupper, og lotteriets overskud steg overraskende nok gennem hele krigsperioden.

1930'erne var et vanskeligt årti for det danske landbrug. Indtil 1932 gik det egentlig godt. Det danske landbrug forøgede sin produktion og eksport, men denne udvikling gik i stå, da England besluttede at øge smørtolden og begrænse importen af bacon. Men til trods for dette, klarede Landbrugslotteriet sig over forventning og kom endda ud med rekordoverskud i 1934.

Den nye bevilling løb kun over 10 år, fordi en række naturfredningskredse ønskede, at Klampenborg Væddeløbsbane skulle opgive et stort areal til fredning af dansk jord. I 1957 var Klampenborg Væddeløbsbane parat til at afstå hele væddeløbsbanens areal (ca. 60 tønder land) vederlagsfrit til staten. Det betød, at Klampenborg Væddeløbsbane gik ud af Landbrugslotteriets ledelse og ikke ville få andel i lotteriets overskud fremover.

Da lotteriet ikke længere havde nogen forbindelse til Klampenborg Væddeløbsbane, blev man nødt til ændre lotteriets bevilling, særligt med hensyn til ledelse og fordeling af overskud. Allerede i 1950 ansøgte lotteriet derfor Justitsministeriet om en ny bevilling - og det med et flot overskud fra den indeværende bevillingsperiode: Klampenborg Væddeløbsbane havde modtaget 735.000 kr. og landbruget 2.016.546 kr.

Den 26. marts 1957 kunne lotteriet fejre 50-års jubilæum. Til trods for en hård og turbulent start, havde lotteriet haft en markant fremgang gennem de sidste 25 år med mere end en fordobling af lodseddel-salget siden 1932.

I henhold til bevillingen fra 1907 kunne gevinster i lotteriet bl.a. bruges til køb af foderstoffer, og i 1967 blev også dette begreb moderniseret, så man nu kunne købe benzin for lotteriets gevinstanvisninger. Landbrugslotteriet indgik en aftale med B.P., Caltex, Gulf, Uno-X og Shell om, at selskabernes forhandlere som betaling for benzin kunne tage imod Landbrugslotteriets gevinstanvisninger.

Som tidligere nævnt skulle Landbrugslotteriets gevinster udbetales i naturalier ved køb af varer. Det var ikke noget problem med de mindre gevinster, men de større gevinster kunne kun bruges til køb af ejendom, indfrielse af prioritetslån eller køb af obligationer. Obligationer krævede dog tilladelse af Justitsministeriet, og da det var en tung administrativ ordning, meddelte Justitsministeriet i 1984, at konvertering af gevinster til obligationer nu kunne foregå gennem lotteriets ledelse.

Fra lotteriets start i 1907 og frem til 1993 gav lotteriet gevinst på de samme numre som blev udtrukket i Klasselotteriet og Varelotteriet. Men i 1992 blev Klasselotteriet et aktieselskab med staten som eneaktionær, hvilket medførte store ændringer i gevinstpulje og lodsedler. Derfor valgte Landbrugslotteriet og Varelotteriet i 1993 at stoppe samarbejdet med Klasselotteriet. De to lotterier fik samtidig hver deres trækningsliste.

I begyndelsen af 1996 begyndte man at overveje at sælge Landbrugslotteriets ejendom på Malmøgade 3 i København. Der var behov for plads til mere teknisk udstyr og fremstilling af tryksager, og derudover var adgangsforholdene for besværlige. I stedet søgte lotteriet mod Roskilde, hvor man i 1996 købte den 630 m2 store ejendom på Ternevej 20.

Da Landbrugslotteriet blev grundlagt i 1907 var det med en bevilling på 118.000 lodseddel-numre. Ved Landbrugslotteriets 100-års jubilæum i 2007 havde lotteriet knap det dobbelte antal med 210.000 lodseddelnumre bestående af 179.000 hele lodsedler og 62.000 halve lodsedler.

Justitisministeriet forlænger lotteriets bevilling frem til 2029. Bevillingen gælder denne gang for en 10-årig periode for at tage hensyn til, at udviklingen i samfundet går utrolig stærkt. Det er svært at forudsige, hvordan verden ser ud om 25 år, som nogle af de tidligere bevillinger fx lød på. Fordelingen af lotteriets overskud lyder nu: 10% Justitsministeriet, 25% Miljø- og Fødevareministeriet og 65% Landbrug & Fødevarer.

I 2023 lancerer lotteriet et nyt koncept med Bi & Bille i hovedrollerne. Det skal understrege lotteriets grønne ambitioner og opbakning til Danmarks natur og dyreliv. I den forbindelse åbner lotteriet Danmarks første kæde af insekthoteller, så Bi & Bille og deres små venner får flere steder at søge skjul, overvintre og formere sig. De første tre insekthoteller åbner i Jylland i efteråret 2023.