Vorgod-Barde Insekthotel
Vorgod-Barde smøger ærmerne op og inviterer insekter til byen,Den lille by i Vestjylland kan se frem til at få indbyggertallet mangedoblet i den kommende tid, og det er i høj grad elever på den lokale skoles og et hold flittige børnehavebørns fortjeneste. I alt deltog over 140 børn i byggeriet. De mindste havde været på koglejagt i dagene op til og mødte stolte op med deres fund, mens de større børn løftede, gravede, skruede og flyttede sten til den store guldmedalje. Samtidig leverede lokale virksomheder halm, sten, flis, kvas og andet interiør til hotellet.
En lokal hyldest til insekterne
Trods regnvejr var humøret højt hos alle børn, og undervejs var der god mulighed for at hilse på biler, bier og andre kommende beboere på insekthotellet, der bliver en del af vores fælles kæde af insekthoteller i Danmark. Det levende initiativ ligger på Vorgod-barde Skolespor og tæt på det populære udflugtsmål Madpakkehuset, og det skal stå som et symbol på vigtigheden af biodiversitet og respekt for insekterne.
Insekthotellet tager imod gæster allerede nu, men det indvies først officielt til foråret, hvor der vil blive sået vilde blomster omkring det flotte hotel.
Hoteller med vigtig funktion
Timingen i hotelbyggeriet er rigtig god, for det nye hotel i Vorgod-barde har masser af plads til Bi & Bille og alle deres små venner, når de hen over vinteren får brug for et sted at overvintre. Og det er vigtigt, for et rigt insektliv i haven og naturen har mange fordele.
Insekterne er nyttedyr og udgør en vigtig del af fødekæden, og de hjælper desuden ved at spise mange skadedyr som fx bladlus, der kan genere dine planter og afgrøder. Samtidig har insekterne også den funktion, at de bestøver blomster og frugttræer, så du får blomster og frugter i haven.
Informationer om insekthotellet
Hotelnavn: Vorgod-Barde Insekthotel
Bygget: Oktober 2023
Destination: Vorgod-Barde
Hotelbyggere: Bygget af Børnene fra Vorgod-Barde skole og dagtilbud
Bliv en del af Danmarks første kæde
Hotel Bi & Bille er en del af Danmarks første insekthotelkæde, og du kan være med til at gøre kæden endnu større ved at bygge dit eget insekthotel. Det er ikke særligt svært – du kan bl.a. få inspiration til det her. På siden kan du også se Danmarkskortet over alle insekthoteller og se billeder af hotellerne.