100.000 kr. i Skive for anden gang på under ét år
En spiller fra Højslev ved Skive har vundet 100.000 kr. i februar-trækningen i Landbrugslotteriet. Lodsedlen er købt hos Strøgets Vinhandel i Skive, som endnu engang kan glæde en spiller med en stor gevinst.
Endnu engang er der vundet en stor gevinst i Skive
Vores forhandler Søren Sørensen fra Strøgets Vinhandel i Skive blev glædeligt overrasket, da endnu en af hans spillere vandt en stor gevinst i Landbrugslotteriet. Udtrækningen skete fredag den 17. februar, men da Søren syntes, spilleren selv skulle have mulighed for at se sit nummer i trækningslisten, ringede han først til den heldige vinder mandag formiddag:
”Har du kigget i trækningslisten for Landbrugslotteriet?”, spurgte Søren i telefonen. Da spilleren ikke selv havde kigget i trækningslisten endnu, blev det alligevel Søren, der fik glæden af at overraske spilleren med nyheden om, at hun havde vundet en af de store gevinster i Landbrugslotteriet på hele 100.000 skattefrie kr.
Et nummer der betyder noget
Den ny-udtrukne vinder svarede stille og roligt: ”Det var da dejligt. Skal jeg bare komme forbi, når lodsedlen skal fornyes?” Søren forklarede, at hun kunne komme forbi, når det passede hende, og at han glædede sig til at overrække hende gevinstbeviset. Da vinderen kom ned til Søren, forklarede hun. at lodseddel nummeret betyder noget helt særligt for hende, da hun har spillet på det i omkring 52 år. Og man må sige, at hendes nummer nu har fået ekstra meget betydning.
Endnu en vinder hos Strøgets Vinhandel
Søren har allerede erfaring med at ringe til heldige vindere i Landbrugslotteriet. I juli 2022 overrakte han en anden spiller nyheden om, at han havde vundet 100.000 kr. og 10.000 kr. i Landbrugslotteriets Guldpulje.

Spil med og vind
Hos Landbrugslotteriet er vi vilde med vinderhistorier, der betyder noget. Spil med dit yndlingstal, mærkværdige og betydningsfulde datoer eller koordinater, der angiver et specielt sted for dig. Spil med og få mulighed for at vinde en gevinst til at udleve drømme som nyt sommerhus, en stor fest med familien, en eventyrlig rejse til udlandet eller noget helt fjerde. Vi har mange vindere hver måned, hvor der trækkes lod om topgevinsten på 2 millioner kr. og mere end 33.000 gevinster. Køb din personlige lodseddel online eller hos en af vores mange forhandlere.