Vandt 50.000 kr. på en helt speciel lodseddel
I januar kunne en heldig spiller fra Buchs Boghandel i Juelsminde glæde sig over en gevinst på 50.000 kr, på en helt speciel lodseddel der havde fulgt ham i tæt på 50 år.
En rigtig heldig spiller fra Juelsminde vandt 50.000 kr. i Landbrugslotteriets januar-trækning. Lodsedlen er købt hos Buchs Boghandel i Juelsminde, hvor vores forhandler Nikolaj Buch havde glæden af at ringe til spilleren med den gode nyhed. Nikolaj er vild med at ringe til sine trofaste spillere, når de vinder større gevinster - og han har efterhånden prøvet det en del gange.
Den store gevinst kom som en kæmpe overraskelse
Da Nikolaj ringede til vinderen af de 50.000 kr., startede samtalen med lidt drilleri: “Du har vundet en større gevinst…” Da der ikke kom en reaktion fra spilleren, fortsatte Nikolaj “… Vil du vide hvor meget?” og inden spilleren selv nåede at svare, kunne man i baggrunden høre spillerens kone råbe “Ja, det vil du!”.
Et lodseddel-nummer med en lang historie
Nikolaj kunne så fortælle spilleren - og hans kone - at de havde vundet 50.000 skattefrie kr. Og så kom reaktionen fra spilleren “Det var da ligegodt meget”.
20 minutter senere stod vinderen i butikken. Her overrakte Nikolaj gevinstbeviset og en stor lykønskning. Spilleren kunne så fortælle, at lodseddel-nummeret betyder noget særligt for ham, og at han har spillet på det i tæt på 50 år.

Spil med og vind
Hos Landbrugslotteriet er vi vilde med vinderhistorier, der betyder noget. Spil med dit yndlingstal, mærkværdige og betydningsfulde datoer eller koordinater, der angiver et specielt sted for dig. Spil med og få mulighed for at vinde en gevinst til at udleve drømme som nyt sommerhus, en stor fest med familien, en eventyrlig rejse til udlandet eller noget helt fjerde. Vi har mange vindere hver måned, hvor der trækkes lod om topgevinsten på 2 millioner kr. og mere end 33.000 gevinster. Køb din personlige lodseddel online eller hos en af vores mange forhandlere.