Efterlyste vinder af 100.000 kr. i Landbrugslotteriets Guldpulje
Vores forhandler Betina, indehaver af Kiosk Bien i Hillerød, blev rigtig glad, da hun i maj fandt ud af, at der igen var en stor gevinst på 100.000 kr. til en af hendes lokale spillere. Men da spilleren ikke var registreret, skulle der en lille eftersøgning til, før hun fandt frem til den heldige vinder.
Da Guldpuljen blev udtrukket i maj, landende én af de store Guldpulje-gevinster hos en spiller i Hillerød. Lodsedlen var købt hos vores forhandler Betina, som ejer Kiosk Bien i Slotsarkaderne. Betina blev rigtig glad, da hun opdagede, at der igen var en stor gevinst til en af hendes spillere.
Lykkebringende lodseddel
Da vinderen ikke var registreret, lavede Betina straks et opslag på forretningens Facebook-side, hvor hun efterlyste indehaveren af den lykkebringende lodseddel.
Det viste sig, at kvinden, der havde vundet i Guldpuljen, selv havde tjekket trækningslisten i avisen. Hun var selvsagt blevet meget overrasket over at se sit nummer stå med en gevinst på 100.000 kr. Og det forlyder, at den store gevinst er faldet på et tørt sted.

Der er altid nogen, der vinder
Spilleren i Hillerød er ikke den eneste, der vandt den dag. Vi uddeler nemlig vores overskud til almennyttige formål og til levende og vildtvoksende projekter, der bakker op om Danmarks natur og dyreliv. Vores nyeste projekt er at åbne Danmarks første kæde af insekthoteller. Den nye hotelkæde er et lille, summende skridt i den rigtige retning. Læs mere